JEG TÆNKER PÅ DIG

JEG TÆNKER PÅ DIG


af Onat Kutlar (1936-1995)
på dansk ved Ismail Haydar Aksoy


Jeg tænker på regndråben på en liljes kronblad
En grårød hests nedstigning til kilden
fra den vindhårde bakke
Den sorte tyr, der venter på døden i halvskyggen
på den sandede arena
På poppelen der glitrer en morgen ved daggry
efter en nat uden søvn
Og jeg tænker på dig, som med et får mig
til at tænke på alt dette


Publiceret i Vinduet, Gyldendals tidsskrift for litteratur, pp.62-63. nr: 4, 1996. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Norge).

[ismail aksoy]

DIGT

DIGT


af Onat Kutlar (1936-1995)
på dansk ved Ismail Aksoy


Jeg har belejret dit ansigt, som et lyrisk land
Og erobret det med ordenes hær, du kæreste
Med mig kom din enestående skønhed til udtryk
Med dig er det herefter mig, der er poesiens konge


Publiceret i Vinduet, Gyldendals tidsskrift for litteratur, pp.62-63. nr: 4, 1996. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Norge).

[ismail haydar aksoy]

SOM EN SOUVERNIR

SOM EN SOUVERNIR

af Onat Kutlar (1936-1995)
på dansk ved Ismail Haydar Aksoy


Umuligt at aflevere alt, som du gav til mig
Men et opgør er også nødvendigt når vi skilles
Som en souvenir fra al den skønhed
Lad mig tage dig og lad dig tage mig hvis du vil


Publiceret i Vinduet, Gyldendals tidsskrift for litteratur, pp.62-63. nr: 4, 1996. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Norge).

[ismail aksoy]

ADSKILLELSE

ADSKILLELSE


af Onat Kutlar (1936-1995)
på dansk ved Ismail Haydar Aksoy


Hvor enkelt er adskillelsens digt
Ligesom kærlige ord vi holder af
Med sværd hugger et forræderisk punktum sætningen af
hvor den flyder med kyssende kommaer
Hvor kold er adskillelsens sol
Indefra knækker smerten grenene
På min krop som er et skyggefuldt lønnetræ
Og holder mig samlet i et hylster af is
Hvor hvid er adskillelsens morgen,
Sneen, denne dødens melankolske ven
Reder et strøget lagen for mig
En nellike lige oven på mit hjerte


Publiceret i Vinduet, Gyldendals tidsskrift for litteratur, pp.62-63. nr: 4, 1996. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Norge).

[ismail aksoy]

SOM ET SEGL

SOM ET SEGL


af Onat Kutlar (1936-1995)
på dansk ved Ismail Haydar Aksoy



… Inde i mig siger en stemme: >>Sæt mig på dit hjerte ligesom et segl. Fordi jeg har brug for en kærlighed, som er stærkere end døden. Jeg har brug for at befri mig fra fortidens cypresser, den udslukte stjernes lys og ungdommen, som har rundet hjørnet og forsvundet. En hånds menneskelige varme…<<


Publiceret i Vinduet, Gyldendals tidsskrift for litteratur, pp.62-63. nr: 4, 1996. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, Norge).


[ismail aksoy]

TRAPPE

TRAPPE


af Ahmet Haşim (1884-1933)
gendigtet af Ismail Haydar Aksoy


Meget langsomt skal du gå op ad denne trappe
I dine skørter kommer mange solfarvede blade til syne
Undertiden skal du kigge på himlen og græde…
Gulnede vande… dit ansigt er ved at blegne
Se den røde himmel, den er ved at mørkne…
Blødende roser, som er bøjet til jorden bløder uafbrudt,
Blodige nattergale sidder på grenene - de ligner ild.
Er det vandet, der brænder? Hvorfor ligner marmor bronze?
Dette er et hemmeligt sprog, for det fylder sjælen,
Se den røde himmel, for den er ved at mørkne…

(30.07.1920)


(publiceret i “DEN BLÅ PORT - Tidsskrift for litteratur”, pp.52-57. nr.30, 1994).

[ismail aksoy]

I EN SØ

I EN SØ

af Gülten Akın (f.1936)
gendigtet af Ismail Haydar Aksoy


Som uholdbare ting i stille handel bliver silke knust,
Det gamle testamente rådner, perlen bliver stjålet
Den østlige bazars fattige jøde
Gentager en venlig åbenbaring - Melankoli -
Mens man kører forbi
Bliver lykkens bjerge tyndere og nærmest usynlige
Dine øjnes sted og himlen bliver tilbage
Til at iagttage alt
Du, ulykkelige Gud.
Med sin eneste gamle krop bliver han ved omkring søen
Med en fuldkommen slaphed uden at føle træthed
Lam ham folde tiden ind i sig selv - tyst, tyst, tyst -
- Han er død nu, I må være stille.

(publiceret i “DEN BLÅ PORT - Tidsskrift for litteratur”, pp.52-57. nr.30, 1994).

[ismail aksoy]

SOMME TIDER

SOMME TIDER


af Orhan Veli Kanık (1914-1950)
gendigtet af İsmail Aksoy



Somme tider går jeg bare min egen vej,
Efter vejrhanerne, på øerne.
Under duften af fiskenettene,
Som lige er blevet trukket op fra havet.
Der er andre verdner, I ikke kan forestille jer;
Blomsterne blomstrer med en sådan larm;
Med en larm stiger røgen til vejrs fra jorden.
Især havmågerne, især havmågerne,
Som har travlt i hver en fjer!…

(publiceret i “DEN BLÅ PORT - Tidsskrift for litteratur”, pp.52-57. nr.30, 1994).

[ismail haydar aksoy]

JEG LYTTER TIL ISTANBUL

JEG LYTTER TIL ISTANBUL


af Orhan Veli Kanık (1914-1950)
gendigtet af İsmail Aksoy

Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
Først blæser en vind blidt;
Bladene bevæger sig langsomt,
På træet;
Langt, langt borte er der
Vandsælgeres bjælder, der aldrig standser;
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne.
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
Pludselig passerer fugle;
Højt oppe, i flok, skrigende.
Fiskenet trækkes i fiskedammen;
En kvindes fødder berører vandet;
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne.
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
Kølige Kapali Carsi;
Livlige Mahmutpasa;
Gårdspladser fulde af duer.
Hammerens slag høres fra dokkerne,
Svedens lugt i forårets skønne vind;
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne.
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
Byen er beruset af gammeldags gilder,
En strand med dunkle bådeskure;
I summen af ophørte storme
Lytter jeg til Istanbul med lukkede øjne.
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
En kokette går på fortorvet;
Sværgen, sange, folkesange, drilleri.
Noget falder fra hendes hånd;
Det må være en rose;
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne.
Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
En fugl flakser i hendes skørter;
Jeg ved om din pande er varm eller kold;
Jeg ved om dine læber er våde eller ej;
En hvid måne står op mellem pistacietræer
Jeg føler det i dit hjertes banken;
Jeg lytter til Istanbul.


(publiceret i “DEN BLÅ PORT - Tidsskrift for litteratur”, pp.52-57. nr.30, 1994).

[ismail haydar aksoy]